"Pludselig var de der bare - englene!
Og vi har ikke kunnet stoppe med
at kreere de unikke små
personligheder siden"
Det hele startede...
I begyndelsen var de enkle, primitive og tænkt som hygge og en kærlig gave til familie og venner.
De allerførste var lavet af gammelt papir og uld fra fårene i baghaven. Men som årene er gået, har englene taget en markant udvikling og har nu forvandlet sig til små unikke personligheder i et hav af materialer.
Fra vores lille værksted i Lynge producerer vi englene til alle tider af året.
For os kan englene bruges til enhver lejlighed - ikke kun i anledning af julen. Det kan være en gave til værtinden, til fødselaren eller årets firmagave.

Produktionen
"Vi kreerer englene med højt humør, når vi sidder og kredser om detaljerne med mange unikke materialer"
Englene har forskellig hårpynt: lille krone, et diadem af perler eller fjer i håret. Og andre gange får de endda en lille glorie på

Vingerne lavers i flere
afskygninger. Bredde og
højde varierer alt efter, hvad
der passer til englen
Der er ingen begrænsninger i englenes kjoler. Materialevalg er bredt, og byder bl.a. på: silke fra Vietnam, papir, fjer, pels, sælskind fra Grønland, tyl og broderier. Vi har flere mønsterdele at vælge mellem: kjoler med wienerlæg, store ballonskørter og flæser
De små hoveder producerer vi selv - de males, og efter de er tørre, trykkes ansigterne på
Englenes kjoler pyntes i kanten ofte med blonder fra bedstemors syskrin eller bånd, vi har købt på forskellige familierejser til udlandet
Vi pynter ofte englene med et fint, lille smykke, en blomst eller perle i halsen

Presse
I 2018 skrev Familiejournalen en artikel om Engleværkstedet.
Havelivet.dk skrev i vinteren 2015 også en artikel om Engleværkstedet.
I vinteren 2014 skrev Hjemmet en artikel om Engleværkstedet i forbindelse med Jul på Kronborg.
![]() |
---|
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |